Betingelser og Vilkår

1. Betaling

www.cphfloat.dk kan der betales med Dankort, Visa og Mastercard. Webshoppen tillægger ikke kunden gebyr på betalingskort. Betaling sker i danske kroner (DKK) og alle priser er inklusiv moms.

2. Leveringsbetingelser

Der vil ved hver booking blive sendt en bookingbekræftelse til din mailadresse. Hvis du ikke får den mail, så kontakt os gerne på info@cphfloat.dk. Der vil ved hvert køb af produkter, gavekort og medlemskaber bliver sendt en kvittering og en bookingkode til din mailadresse.

3. Gyldighed

Gave- og klippekort samt vouchers er gyldige i 12 måneder efter købsdato medmindre andet er angivet.

4. Aflysningspolitik

Indtil 24 timer før din behandling kan du frit flytte eller aflyse din tid. Følg blot linket i din bekræftelsesmail. Hvis du har behov for hjælp, kan du sende en mail til os. Fristen på de 24 timer er til, for at vi kan nå at booke en anden ind på din tid.

Ønsker du at aflyse indenfor 24 timer, anses dit køb/klip desværre som opbrugt.

5. Fremmøde

Alle floatingsessioner inkluderer 30 minutter ekstra udover selve den betalte floatingtid, så du har tid til at tage bad, klæde om, tørre hår, osv. uden at skulle stresse. Du behøver derfor ikke komme før tid. Inden du floater for første gang, vil vi bede dig om at udfylde og underskrive vores “Erklæring om accept af risici og ansvarsfraskrivelses” formular.

6. Pre-Float Tjekliste

For at sikre en komfortabel, hygiejnisk og tryg floatingoplevelse, skal alle gæster bekræfte de følgende punkter. 

1. Floattanke og bruseområderne er vådområder, og for min egen sikkerhed vil jeg være ekstra påpasselig når jeg befinder mig her.

2. Jeg har vasket mig grundigt over det hele samt fjernet alt olie, creme og makeup inden jeg går ind i floattanken.

3. Jeg har ikke farvet hår eller modtaget keratinbehandlinger for nyligt, dvs. indenfor de seneste to uger (Der er ingen farverester i vandet, når jeg går i bad).

4. Jeg er ikke under indflydelse af alkohol eller stoffer.

5. Jeg er ikke blevet tatoveret inden for den seneste måned.

6. Jeg lider ikke af inkontinens.

7. Jeg lider ikke af en inficeret hudtilstand, lidelse eller sygdom.

8. Jeg fritager Copenhagen Float fra enhvert ansvar i forbindelse med brugen af floattankene og opholdet omkring, uanset om tab eller skade er direkte eller indirekte. Jeg erklærer herudover at jeg tager fuldt ansvar for mine tanker og handlinger og at denne erklæring vil gælde ved hvert besøg.

9. Hvis jeg er gravid, fritager jeg Copenhagen Float fra ethvert ansvar i forbindelse med brugen af floattankene og opholdet omkring, og effekten på min graviditet og fosteret. (Der er ingen grund til at undgå floating mens man er gravid og der er i faktisk mange fordele af floating når man er gravid).

BEMÆRK: Der vil blive opkrævet et rengøringsgebyr hvis tanken efterlades i forurenet tilstand som følge af f.eks. inkontinens, samleje, blødning m.m. Beløbet dækker tab af forretning samt erstatning af salt.

For hhv. i-sopod- og spirittank opkræves et rengøringsgebyr på 10.000 kr. For vores 2 pers. floatroom opkræves et rengøringsgebyr på 20.000 kr.

7. Massage Behandlinger

Der føres klient journal så vi lærer dig at kende og din behandling tilpasses den løbende udvikling. Journalen er fortrolig og bruges kun til at forbedre din oplevelse hos os.

Vi vil gøre vores bedste for at booke din foretrukne behandler, men kan ikke garantere i tilfælde af uforudsete omstændigheder f.eks. hvis en behandler er syg. Din massagetid vil ikke blive aflyst eller flyttet i dette tilfælde, og du vil stadig blive bedt om at betale det fulde beløb (og nyde den fulde massagebehandling!) hos den behandler, vi har til rådighed på det tidspunkt. Hvis du har efterspurgt en kvindelig terapeut, og vi kun har en mandlig terapeut til rådighed, kontakter vi dig.

8. Medlemskab

  • Når du køber et medlemskab, får du en kode sendt til din mail, som du bruger når du bestiller din tid via hjemmesiden.
  • Der er et oprettelsesgebyr på 250kr som inkludere din første float konsultation og din intro pakke (med ørerpropper, en float journal og en lille overraskelse fra vores gavebutik).
  • Beløbet for dit medlemskab trækkes automatisk en gang om måneden via dit betalingskort. Beløbet trækkes på den dato du først tilmeldte dig.
  • Der er min. 3 mdr. binding.
  • Du kan altid få sat dit medlemskab i bero i min. 1 mdr. og max 3 mdr. for 150kr. Pausen vil følge din betalingsdato. Du kan sætte dit medlemskab i bero ved at sende en mail til os på info@cphfloat.dk
  • Hvis du vil tilkøbe behandlinger, kan du bare skrive til os på info@cphfloat.dk med dine ønsker og vi skal nok få det ordnet
  • Ubrugte point overføres til den følgende måned.
  • Ønsker du at ændre eller opsige dit medlemsskab hos Copenhagen float bedes du sende en mail til info@cphfloat.dk
  • Opsigelsesvarselen er 30 dage fra den sidste dag af måneden.
  • Når du bliver medlem, får du spændende og nyttige mails, maks. to gange om måneden, hvor vi deler tips og tricks til, hvordan du kan få mest muligt ud af dit medlemskab – inklusiv de mange sundhedsfordele! Du kan altid afmelde dig disse e-mails, hvis du får nok af vores kærlige reminders.

9. Børn og Floating

Man skal være minimum 10 år for at floate. Børn under 13 år må floate i følge med en voksen. Er du/dit barn 13-18 år gammel, må vedkommende floate alene såfremt retningslinjerne ovenfor overholdes og værge/forældre tillader dette.

10. Fortrydelsesret og refundering

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Du skal inden 14 dage fra købet meddele os om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til info@cphfloat.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular , som du finder længere nede. Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt tilbage. Vi refunderer det fulde beløb senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Gave- og klippekort kan efter fortrydelsesretten, eller påbegyndt ydelse ikke ombyttes/returneres. Gave- og klippekort kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter. Fortrydelsesretten gælder kun ved køb på www.cphfloat.dk

11. Rabat og Tilbud

Man må ikke kombinere flere tilbud eller rabatkoder. Hvis du har købt et almindeligt 5-turs klippekort til float eller massage, må man ikke dele dem med andre. Man må kun dele et 10-turs klippekort og 4 gange om måneden medlemskab.

12. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Vi tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

13. Personoplysninger og databeskyttelse

Vi anvender cookies på vores hjemmeside for at give dig den bedste oplevelse og blive endnu bedre til at udbrede budskabet om både floating- og massagebehandlinger hos os. Copenhagen float følger den danske lovgivning om databeskyttelse. Du kan helt selv bestemme over dine cookieindstillinger og vælge både fra og til, som det passer dig bedst.

14. Kontakt Oplysninger

Bemærk venligst, at vi kan bruge din e-mail eller dit telefonnummer til at kontakte dig vedrørende dit køb eller din tidsbestilling hos os.

15. Last Minute Float Tilbud

Når der sendes en float-e-mail i sidste øjeblik, kører vi efter først-til-mølle-princippet. For at sikre dig en tid skal du sende os en mail til info@cphfloat.dk med dit telefonnummer og ønsket tidspunkt. Vi booker tid og sender dig et betalingslink. Betalingen skal ske inden for 2 timer og kan ikke refunderes. Sker betalingen ikke, kan vi give aftaletidspunktet til en anden person. Priserne er som defineret i e-mail-tilbuddet og kan ændres.

16. Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til: Copenhagen Float ApS info@cphfloat.dk Jeg(*) meddeler herved, at jeg (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min (*) købsaftale om følgende varer (*) Bestilt den (*)/modtaget den (*): Forbrugerens navn (Forbrugernes navne): Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse): Dato: