Kan floating hjælpe på kroniske smerter?

Kroniske smerter og floating

I December sætter vores blogindlæg fokus på vores gæster, og hvorfor de floater. Det er ikke svært at forestille sig, at der findes virkelig mange årsager til, hvorfor man vælger floatingterapi. Vores tidligere blogindlæg har blandt andet omhandlet temaer som meditation, muskelrestitution eller ren selvforkælelse, men i denne uge skal det handle om kroniske smerter. 

Kronisk smerte er længe blevet betragtet som en skjult lidelse, fordi man oftest ikke kan se fysiske tegn på sygdom. Alligevel er det omkring 26% af den danske befolkning over 16 år, der lider af kroniske smerter, med den konsekvens at det kan være svært at opretholde en normal hverdag. For at blive diagnosticeret med kroniske smerter, skal smerterne have været vedvarende til stede i mere end seks måneder. Herefter kategoriseres de kroniske smerter som regel i syv forskellige grupper alt efter, hvor i kroppen smerterne forekommer, og om det er nervesmerter og vævsskadesmerter. Lidelsen er først for nyligt blevet anerkendt som en sygdom af WHO og forventes at træde i kraft fra januar 2022.

Simone prøver floatingterapi mod sine kroniske smerter

Vi har været så spændte på, at I skulle møde Simone, der havde sin første float tilbage i september. Hun lider af kronisk migræne og kroniske smerter i kroppen, blandt andet som følge af en ulykke, hun var ude for flere år tilbage. På trods af at hun er plaget meget af sine kroniske smerter, kæmper hun alligevel for at få hverdagen som Copywriter til at fungere og deler sin viden og erfaringer gennem sin blog. 

I videoen nedenfor fortæller Simone om sin første floatingoplevelse hos Copenhagen float. 

Simone er et så fint eksempel på, at floating for mange kan være en ret speciel oplevelse første gang. Man befinder sig et nyt sted, og man ved ikke helt, hvad det er, der kommer til at foregå. Og det er helt okay. 

“Det var bare sådan en mærkelig følelse. Du ligger i en tank. Lydisoleret, lystæt. Der er ikke andet end dig.. nøgen! Din krop og intet andet. Dig, dine tanker og din krop… og så er der vand. Det betyder, at der er ingen distraheringer. Og til dagligt tror jeg, at jeg undlader at fokusere på mig selv og min krop, fordi min er fyldt med så meget smerte. […] Men når du er inde i tanken, er der ikke noget, der distraherer. Det eneste, som er der, er dig. Og så må du prøve at forbinde dyb vejrtrækning med at fokusere på store tanker. Og det var mærkeligt! Det var svært for mig. Meget svært!” – Simone Engbo Hansen

Selvom floating var en ny og svær oplevelse for Simone, tror hun alligevel, at det er noget, der kunne være rigtig godt for hende i længden.

Det er vigtigt at pointere, at kroniske smerter ikke altid kan helbredes, og mange benytter derfor en kombination af medicin og diverse alternative behandlingsformer for at lindre smerterne. Man skal dog altid være opmærksom på, at det er meget forskelligt fra person til person, hvad præcis, der kan hjælpe med at lindre smerterne. Som alternativ behandling er floatationterapi en befriende oplevelse, der lader kroppen flyde og for en gang skyld bare være helt vægtløs. Samtidig giver det unikke miljø i floattanken, som er fri for stimulering af sanserne, hjernen en tiltrængt pause og muliggør mindfulness meditation, som anbefales til personer med kroniske smerter af Gigtforeningen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for gode sundhedstips, artikler og tilbud!

Åndedraetsøvelser

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller feedback.

Følg med