Senfølger af hjernerystelse og floating
Date
- 29.03.2022
Katrine Nørgaard
Hjernerystelsesekspert og coach
Et tilbud til dig med senfølger af hjernerystelse
I Copenhagen Float har vi allieret os med Katrine Nørgaard fra Hjernen i Bevægelse, der tilbyder audio-guides med bevægelser der gavner krop og hjerne. Det er til dig der har hjernerystelse eller senfølger af hjernerystelse og har brug for hjælp til at få hjernen tilbage på sporet.
Læs her hvad Katrine Nørgaard fortæller om sine audio-guides og sin tilgang til hjernerystelse:
Jeg har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med senfølger af hjernerystelse på benene igen. Første vigtige skridt er at indse, at en hjernerystelse ikke kun sidder i hjernen. Den sidder
også i kroppen…Derfor er jeg så glad for det nye samarbejde med Copenhagen Float – nu får mennesker med hjernerystelse mulighed for at kombinere de to unikke kropslige veje til hjernero… At flyde i vægtløs tilstand OG få min stemme i ørerne, hvor jeg guider nye bevægelser og inviterer hjernen ind i en tilstand af ro med audio-guiden “Flydende bevægelser”.
Det har været så inspirerende for mig at udvikle denne audio-guide, med de flydende bevægelser i den vægtløse tilstand, at jeg fik lyst til at tage de samme bevægelser ‘op på land’, så at sige. Audio-guiden “Fisken – flydende bevægelser på land” er den perfekte måde at tage Float-stemningen med hjem i stuen.
"Gå hjem og tag den med ro"...siger lægen
Hvis du har en hjernerystelse, så kender du måske fornemmelsen af at ligge stiv som en pind to cm over madrassen, med tankemylder og et humør der har set bedre dage. “Gå hjem og tag den med ro…” siger lægen. Og du prøver. Hvordan “tager man den med ro” med en hjernerystelse? Det er nærmest umuligt – mange veksler mellem at kede sig og overbelaste sig selv.
Svaret er at finde ind til ro i hjernen – det giver din hjerne optimale betingelser for at hele. “Hvordan gør man det?” spørger du.
Det handler ikke kun om at ligge stille og hvile – det er hjernen der skal hvile sig – ikke kroppen. Tværtimod kan du udnytte at der findes bevægelser du kan lave med kroppen som påvirker hjernen positivt. Vi kender det fx fra det lille barn der kravler; barnets hjerne udvikles via kravlebevægelserne.
Målet er at finde en tilstand af hvile, hvor vi fornemmer tyngden i kroppen indfinde sig, så kroppen lander med et suk. Det er en tilstand, hvor vi mærker hjernen give slip og opmærksomheden zappe ud af bekymringen og zappe ind i intetheden. Det er hjernero. Udfordringen for mange med senfølger af hjernerystelse er at det kan være svært at holde til fysisk træning – mange oplever at der kan komme yderligere symptomer efter træning. Hvis det sker, så går vi glip af gevinsten som både er i form af en sundere krop OG hjernero. Derfor er det så vigtigt at starte med de rigtige bevægelser så vi undgår forværring af hjernerystelsen. Det er netop her jeg har min ekspertise.
Hjælp til at finde hjernero med audio-træninger
Jeg er så glad for den nye audio-guide som er designet til Floating Therapy… her kan jeg udnytte den vægtløse tilstand til bevægelser der giver en fantastisk følelse i krop og hjerne.
Audio-guiden til Floating har jeg kaldt “Flydende bevægelser” og her guider jeg dig til at give slip på spændinger og få adgang til nye friere bevægelser. Jeg fokuserer på tre elementer i audio-guiden:
- Tyngde: At overgive sig til vandet, at mærke at du kan stole på at du er båret af vandet.
- Åndedrættet: vægtløsheden er en gave til at undersøge hvordan bare det at have et åndedræt er nok til at bevæge din krop - indefra.
- Rygraden: de bløde åndedrætsbevægelser kan hjælpe dig til at give slip på holdte områder i ryg og nakke. Sindet får fred og bevægelserne får lov at flyde frit.
Du vælger selv om du har lyst til at få audio-guiden “Flydende bevægelser” i ørerne mens du floater… det er et gratis tilbud – du beder bare din float-master om det når du møder op hos Copenhagen Float.
Som en ekstra bonus har du også mulighed for at tage de ubesværede bevægelser med dig hjem…
Bevægelserne i den vægtløse tilstand er så dejlige at jeg måtte arbejde videre med dem derhjemme. Derfor har jeg designet en audio-guide du kan bruge derhjemme på stuegulvet… Den hedder “Fisken – flydende bevægelser på land” og guider dig til at bevæge din rygsøjle let og ubesværet – så du kan få verdens bedste hjernehvil derhjemme.
Download “Fisken – flydende bevægelser på land” her…
Skriv til os på info@cphfloat.dk hvis du vil prøve Katrine’s audioguiden, så er vi klar med et headsæt når du kommer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for gode sundhedstips, artikler og tilbud!
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller feedback.
Følg med
- Åbnningstider: 9-21 hver dag efter aftale
- Telefontider: 9-16 man-fri