Giv slip på din stress og få styr på dit kortisol niveau
Hvis du tænker efter, hvad ville så egentlig stresse dig mest? Et rovdyr eller en deadline? Det mest logiske svar bør nok være et rovdyr, men jeg ville nok alligevel vælge deadlinen som den største stressfaktor i min hverdag – og det får kortisol niveauet til at stige!
Mennesker har heldigvis en biologisk indbygget kæmp eller flygt-reaktion, der automatisk ville udløses, hvis man pludselig skulle gå hen og møde et rovdyr. Kæmp eller flygt reaktionen har altid haft en enorm betydning for menneskets eksistens, fordi det i sidste ende har kunnet betyde liv eller død, f.eks. i mødet med et rovdyr eller en fjende. I sådan nogle situationer sendes der automatisk signaler ud i kroppen, der aktiverer overlevelsesmekanismer og forbedrer ydeevnen, gør mennesket bedre i stand til at tackle situationen. Nu til dags bliver mennesker som oftest stresset af helt anderledes situationer, men faktisk er det de samme mekanismer, der sættes i gang, når vi bliver udsat for en trussel eller voldsomt pres. Derfor gør du klogt i at sætte dig ind i stresshormonet kortisol.
Hvad er konsekvensen ved et ustabilt kortisol-niveau?
For at forstå hvad kortisol er, må man først opnå en forståelse af stress. Når kroppen presses og udsættes for fysiske eller psykiske belastninger, udløses der automatisk en kæde af biologiske mekanismer. Først og fremmest registreres det akutte pres eller belastninger i hjernen (nærmere bestemt hypofysen), som herefter aktiverer binyrerne, der udskiller kroppens stresshormoner: adrenalin, noradrenalin og kortisol (Andersen & Brinkmann, 2013). Hormonerne adrenalin og noradrenalin produceres i binyremarven og har bl.a. betydning for blodtrykket, samt hvor hurtigt hjertet slår. Steroidhormonet kortisol dannes i binyrebarken og har bl.a. en indvirkning på stofskiftet og immunforsvaret.
Der er et sammenspil mellem stresshormonerne og det kemiske stof serotonin, som hjælper os med en følelse af at være glade samt positive (populært kaldet lykkehormonet). Det betyder, at hvis niveauet af stresshormonerne stiger, vil niveauet af serotonin falde, og dermed vil følelsen lykke dale.
I dag bliver det anset for helt naturligt, at mennesker hele tiden foretager sig noget. Vi bliver konstant holdt i gang af ting, der kræver noget af os; arbejdsopgaver, deadlines eller at være social med kollegaer, venner eller familie. Desuden forholder vi os også hele tiden til vores elektroniske devices, fordi vi er bange for at gå glip af noget. Indimellem kan det føles som om, at samfundet presser os til at præstere, samtidig med at vi har enorme forventninger til os selv, om det vi skal opnå i livet. Det er netop disse typer af indre og ydre pres, der er med til at udløse en øget produktion af stresshormoner og aktivere følelsen af stress.
Hvordan opretholder du et sundt niveau af kortisol?
Det er vigtigt at forstå, at produktionen af stresshormonerne i sig selv ikke er skadelig, da det er en naturlig og nødvendig reaktion, der skærper kroppens overlevelsesinstinkt i akut pressede eller truende situationer. Du skal derimod være opmærksom på, at en vedvarende ubalance i produktionen af stresshormoner er skadelige for kroppen og kan medføre forskellige følgesygdomme.
Et forhøjet niveau af kortisol kan påvirke dig:
- Psykisk: Kortisol påvirker hjernen og kan forstyrre hukommelsen, koncentrationsevnen og give humørsvingninger.
- Fysisk: Kroppens immunforsvar svækkes samtidig med at blodtrykket stiger, hvilket øger risikoen for blodpropper og hjertestop.
- Adfærdsmæssig: Appetitten øges, fordi kroppen forsøger at samle energi. Dermed øges risikoen for vægtforøgelse og sukkersyge.
- Let motion: Det anbefales, at man dyrker let motion såsom pilates, yoga eller en gåtur i naturen, fordi det har en positiv effekt på signalstofferne dopamin og serotonin. Undgå hård motion, da det kun er med til presse kroppen yderligere og forstærke stressfølelsen.
- Sund kost: God, sund og næringsrig kost kan hjælpe din krop med at genvinde energien og kan ligefrem virke stressnedsættende, fordi mad kan forøge serotonin-niveauet. Vores spisevaner påvirker de biologiske mekanismer, og derfor skal man passe på med de hurtige kulhydrater, der kun giver et kortvarigt kick, før ens blodsukker falder igen. Med langsomme kulhydrater stabiliseres dit blodsukker, og du får nemmere ved at tackle det, der stresser dig.
- Søvn: Din søvn er enorm vigtig for at din krop kan falde til ro og få tid til at restituere. Vi kan selvfølgelig anbefale floatation i denne forbindelse, fordi floating giver din krop en pause for omverdenens sanseindtryk og lader dig falde ned i et dybt stadie af hvile.
Ekstra magnesium med floating
Et menneske, der er stresset, vil få et reduceret niveauet af magnesium i takt med at niveauet af stresshormonerne øges. Dette kan stabiliseres ved floatation grundet det høje indhold af Epsom salt i floattanken. Når Epsom saltet opløses i varmt vand, udskilles magnesium af saltmolekylerne, hvilket gør det nemmere for kroppen at optage gennem huden. På den måde øges niveauet af magnesium i kroppen, hvorefter følelsen af stress mindskes, hvilket fremmer produktionen af serotonin. Floating har derfor en beroligende og afslappende virkning på kroppen, og kan derfor være et effektiv middel for én med stress.
Vi håber, at dette blogindlæg har gjort dig klogere på stresshormonet kortisol. Husk altid at spørge din læge til råds, hvis du er i tvivl om dine symptomer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for gode sundhedstips, artikler og tilbud!
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller feedback.
Følg med
- Åbnningstider: 9-21 hver dag efter aftale
- Telefontider: 9-16 man-fri
