Du kommer ikke sovende til succes… Eller jo måske i dette tilfælde!
Der er efterhånden mange der lider af søvnproblemer i Danmark, floatingterapi kan være et hjælpemiddel til bedre søvn. Læs om hvorfor søvn er vigtigt, og hvordan floatingterapi kan hjælpe til en bedre søvn, i dette indlæg.
“Stop! Du må ikke gabe, når du er på arbejde, for det smitter!”
Det var der en kollega, der sagde vredt til mig, da min første arbejdsdag næsten var slut. Jeg kan huske, at jeg bare smilede til hende og sagde undskyld, men hun var gravalvorlig og sagde; “Det gør du aldrig igen.” Og det fik hun ret i, for i de otte år, jeg arbejdede der, turde jeg ikke vise, hvis jeg var træt. Men det er egentlig skørt, for træthed og søvn er jo en helt naturlig del af livet, så hvorfor er det så problematisk?
Der er en tendens til at det moderne menneske betragter søvn som spild af tid og associerer det med dovenskab. Søvnen er dog nødvendig for menneskets overlevelse, og når man først går i standby, er der flere forskellige funktioner i kroppen, der tager over. Imens du sover, får kroppen nemlig ro til at genopbygge sig selv både fysisk og psykisk. Kroppen har travlt, fordi den både skal reparere eller erstatte skadede celler, bortskaffe affaldsstoffer og bearbejde erindringer og følelser. (Parsons, 2019) Mangel på søvn kan derfor have katastrofale følger for dit helbred, og derfor er der god grund til, at du tager din søvn alvorlig.
Hvorfor har man brug for god søvn?
Antallet af mennesker, der lider af søvnproblemer er højt, og desværre kan alle indimellem opleve at besvær med at sove. Årsagen til søvnproblemerne varierer dog fra person til person og kan for nogle skyldes stress eller angst, mens andre bevidst vælger at undertrykke søvntrangen. Faktisk er det næsten hver tredje dansker, der sover mindre end seks timer hver nat, selvom det anbefales at voksne sove 7-9 timer hver nat (Lyngbjerg, 2019). Det er dog vigtigt at understrege, at det varierer, hvor mange timer den enkelte reelt har brug for at sove, og at der er forskel på mænd og kvinders behov.
Under alle omstændigheder har mangel på søvn dog store konsekvenser og går ud over den generelle fysiske og psykiske trivsel. Derudover vil et søvnunderskud i høj grad påvirke hukommelsen, koncentrationen, indlæringsevnen og immunforsvaret.
Et væld af videnskabelige studier viser, at for lidt søvn over længere tid kan påvirke helbredet negativt. Konsekvenserne kan spænde vidt, fra øget risiko for hjerte-karsygdomme og hjerneblødninger til diabetes, fedme og for tidlig død. Selv søvnmangel i en kortere perioder kan påvirke os negativt, især vores koncentrationsevne. – Christine Parsons, 2019
Du kender sikkert ordene fra vennerne; “Øv, kom nu… hvor er du kedelig! Du kan sove, når du bliver gammel!” eller mødrene; “Burde du ikke blive hjemme og gå tidligt i seng?!”
Det er jo slet ikke til at finde ud af, hvor meget man så må sove. Men der er faktisk ikke noget rigtigt eller forkert svar på det. Det gælder bare om at finde den gyldne middelvej, hvor du hverken sover for meget eller for lidt. I videoen nedenfor forklarer videnskabsmand og professor i neurovidenskab og psykologi Matthew Walker problematikkerne forbundet med en forkert mængde af søvn. Walkers to simple råd til, hvad du selv kan gøre for at opnå bedre søvn er: 1. Opnå regelmæssighed 2. Sov køligt.
Signalstoffernes betydning for søvnen
Mennesker har naturligt en indbygget døgnrytme, der automatisk styrer forskellige processer i kroppen. Det betyder faktisk, at selvom mange rutinemæssigt følger mængden af dagslys udenfor, så behøver kroppen ikke nødvendigvis eksponeres for lys eller mørke for at have en døgnrytme. Vores døgnrytme styres nemlig efter to gensidigt forbundne signaler i kroppen; ‘SCN’ og adenosin (Lyngbjerg, 2019).
Den suprachiasmatiske nucleus (SCN) er et signal i hjerne, som regulerer følelsen af vågenhed eller træthed, og bliver af flere beskrevet som kroppens biologiske pacemaker. Det andet signal kommer fra adenosin, den kemiske forbindelse som ophobes i hjernen, når vi er vågne. Det betyder, at jo længere vi er vågne, desto højere vil niveauet af adenosin ophobet i kroppen blive, og dermed vil trangen til søvn stige (Parsons, 2019). Det er blandt andet disse to signalstoffer, der er med til at stimulere kroppens søvn- og døgnrytme.
Søvnen er ikke kun vigtig i forhold til, at om vi er i stand til at stå op og gå i seng på de rigtige tidspunkter. Som nævnt har søvnen også en enorm indflydelse på, hvordan vi husker, koncentrerer os, lærer osv., og derfor spiller graden af søvn også en rolle i forhold til, hvordan vi fungerer i hverdagen.
Lider du af søvnproblemer, kan det være en ide for dig at prøve floatingterapi. Floatingterapi hjælper dig med at slappe helt af, hvilket gør det nemmere for hjernen at nå ned på et drømmestadium. Selvom du ikke får en hel nattesøvn på en gang under dit float, kan regelmæssige floats hjælpe dig med at regulere dine søvnmønstre. Som Matthew Walker siger det; regelmæssighed er nøglen til god søvn (Walker, 2017).
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for gode sundhedstips, artikler og tilbud!
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller feedback.
Følg med
- Åbnningstider: 9-21 hver dag efter aftale
- Telefontider: 9-16 man-fri
